Kristendom
Kilderne til kristendommen kommer især fra den yngste del af Bibelen, også kaldet Den nye Pagt eller Det nye Testamente. Her fortælles historien om Jesus, hans handlinger og ord og om den tidligste udvikling af troen på ham.
–
Kultursammenhæng
Jesus voksede op i et samfund, der var besat af en stormagt og materielt var fattigt, men som havde en udbredt skriftkultur. Og ligesom andre jødiske drenge fik Jesus lært at læse fra de hellige skrifter i den stedlige synagoge. Her kunne han fra barndommen møde fortællingen om Pagten og loven med De ti Bud og de øvrige skrifter, myter, sange, ordsprog, krøniker og sagn samt profeternes budskaber. Det fremgår tydeligt af de mange fortællinger om ham, at han var meget fortrolig med disse skrifter, og at han klart heftede sig ved kernen i dem. For Jesus og hans samtid var religion en selvfølge, og Gud var for dem ikke blot den, der gav alt magten til at være til, men Gud var også grundlag for Loven og den særlige Pagt med folket.
–
Budskabet
Jesu fremhæver ofte, at kernen i religionen er det første af De ti Bud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind. I lyset af det bud, ser han alle de øvrige bud om forholdet til sin næste, som før ham betød til egen folkestamme. Alle beretninger om Jesus kan læses som én stor tolkning af, hvad det betyder i praksis at elske sin Gud af hele sit hjerte. Med alt, hvad Jesus gør og siger, viser han nemlig, at han fuldt og fast tror alt godt om sin Gud, som han kalder sin Far i Himlen (det vil sige i det skjulte). Alle sine velgerninger imod, syge, fattige og udstødte udfører han, fordi han er sikker på, at han på den måde udfører sin Fars gode vilje, og fordi han af hjertet elsker sin Gud. Det er hans mad, siger han, at gøre disse ting. Det må derfor være kernen i kristendommen, at tro alt godt om sin Gud og derfor elske ham og ønske, at hans gode vilje må ske på jorden, som i den usynlige virkelighed, som i Bibelen kaldes Himlen, sådan som det også helt kort udtrykkes i bønnen Fadervor.
–
Love og regler
Den officielle jødiske religion var på den tid meget koncentreret om at overholde nogen bestemte regler og bud frem for at tage sig af hinanden. De særligt ivrige var dem, som i Bibelen kaldtes farisæere. Dem gik Jesus af og til i rette med. Det kostede Jesus livet at holde fast ved sin tolkning af Gud som den kærlige far, der elsker ALLE sine børn, og ønsker at frelse dem. Men netop det, at han ofrede sit liv for sit budskab, gav kraft til, at budskabet om ham blev spredt, så hans ånd på den måde stadig er virksom i verden.
–
Kristendom i dag
Kristendom er en verdensreligion og den udtrykkes forskelligt i forskellige dele af verden. Og selv inden for vores eget lille land kan der være ret store forskelle på, hvordan man opfatter det at være kristen og hvilken plads kirken fx skal have. Bibelen er stadig det helt centrale dokument i hele kristendommen. I gudstjenesten i folkekirken bliver der oplæst eksempler fra begge testamenter. Det kan godt give problemer, fordi tanker og billeder fra førkristen tid på den måde officielt får en plads næsten på linje med kristendommens særlige budskab samtidig med at jødedommen ikke er anerkendt som kristendom. At vores land i mere end 1000 år har modtaget inspiration fra kristne kilder har været med til at give vores samfund et grundpræg, så vi tydeligt mærker forskel til fx at befinde sig i et islamisk præget kulturområde. Der er mange grunde til at vi kan have svært ved at tale om religion og kristendom i vores kultur, hvor vi i et par generationer har været stærkt optaget af en galoperende teknisk og økonomisk udvikling. Men den abstrakte dogmatiske dogmatiske sprogbrug, som vi fx. har i kirkens trosbekendelse opfordrer heller ikke til at tale sammen om kristendom.
–
Hvad tænker du
Om kilderne til den tidligste kristendom?
Om Det nye Testamentes fortælling om Jesus?
Om hvad der er kernen i fortællingen om Jesus?
Om hvordan troen på ham udvikles i det århundrede, hvor han blev korsfæstet?
Om forbindelsen til kirken i dag, og den trosbekendelse, man der bruger?
Yderligere fordybelse
Bogen Stjernestøv har supplerende stof til samtalen om holdning og livssyn. Ikke mindst er der eksempler på tolkning af det bibelske billedsprog.
I afsnittet om fællesskab og samfundshistorie i bogen Stjernestøv side 134-155 fokuseres på det samfund, som vi er en del af og på samtale om liv og tro og håb – også på tværs af traditioner.