Du har klikket på emnet religion. I det følgende gælder det om at finde ud af noget om fænomenet religion, når vi går ud fra noget, som vi er absolut fælles om. Det første delemne handler om
–
Undren og inspiration
Vi vil kigge lidt på billedet med bjerglandskabet. Alene – i stor natur – fylder et menneske ikke meget. Bjerge, havet, atmosfæren og mange planter og dyr var desuden i verden milliarder af år før os mennesker, har man fundet ud af. Menneskenes historie er superkort sammenlignet med jordens udvikling. Vi lever højt på den magt og kraft, der virker overalt i naturen, hvor det hele fungerer og virker sammen, så det opretholdes og udvikles. At verden er et ordnet univers viser sig både i det kæmpestore og på det mikroskopiske plan. Det bliver tydeligt, når vi bruger mikroskoper eller oplever universets stjernehimmel uden gadelygter og måske udvider synet ved hjælp af en stjernekikkert. Naturens storhed og fine detaljer lægger op til undren, hvis man har opmærksomhed om det. Vi skal heldigvis ikke forstå de fysiske og biologiske love og regler, før vores hjerte kan slå, og vi kan trække vejret. Måske tager man det hele som en selvfølge, for sådan er det jo bare. Men bliver man følelsesmæssig ramt enten af sygdom og ulykke eller af stor glæde, oplever man lettere være båret af kræfter, som vi ikke har i vores magt. Allermest tydeligt måske, når man holder en nyfødt i sine arme. Vi ved, at der findes gigantiske kræfter både i naturen og i samfundet, der kan forandre livet på godt og ondt, som kan udslette en by og en hel civilisation eller få den til at blomstre. Det har historien vist.
–
Det unikke og særlige ved os mennesker
Vi mennesker er noget særligt, fordi vi ved, at vi eksisterer, vi har et symbolsprog, der gør det muligt at indsamle og dele erfaringer og viden og at dele følelser, fantasi og humor, og vi kan gemme oplevelser og viden – også på skrift. Vi er fælles om at være ’indfældet i naturen’ (Løgstrups udtryk)med hele vores organisme og med vore sanser, følelser og sprog som redskaber for kontakt med verden og hinanden. Vi har evnen til at undres og søge efter mening og sammenhæng i det vi oplever. Og vi kan identificere os med en person, vi møder i virkeligheden eller i fiktion og forstille os, at det var os selv. De store modsætninger i vores liv handler som liv og død, stræben imod fællesskab, oplevelse af ensomhed, tillid eller mistro, kærlighed og medfølelse, magt og afmagt, ære og prestige, misundelse og had, angst og fortvivlelse eller livsglæde, mod og håb. Til alle tider har vi mennesker skabt og formidlet billeder og fortællinger, som tolker de følelser og den situation, som vi har svært ved at sætte ord på.
–
Religion som tydning af vores liv
Religion kan beskrives som tolkning af den virkelighed, vi lever i. De store religioner tydeliggør, at der er grænser i forhold til naturen. De grænser er sat på forhånd, og vi må respektere dem, hvis vi fortsat skal leve på denne jord. Det bliver gjort tydeligt, at vi mennesker ikke ejer verden, men hver generation låner den for en tid og skal give den videre til kommende generationer. Religionerne handler også om forholdet til andre mennesker og giver nogle regler for det. Religioner er forskellige og har forskellig tydning af, hvad det især gælder om. Sansen for den åndelige virkelighed er fælles, men det er forskelligt, hvilket budskab religionerne har.
–
Hvad tænker du?
Om at verden er et ordnet univers, som du selv er med i?
Om den åndelige dimension der handler om, at livet er større end menneskenes verden?
Om religionernes brug af billedsprog og symboler?
Om religionernes fælles budskab, og om betydningen af de forskelle, der er imellem dem?
–
Yderligere fordybelse
Bogen Stjernestøv har supplerende stof til samtalen om holdning og livssyn.
Religion har længe været et vanskeligt emne at tale sammen om i vores kultur. Side 53-70 i Stjernestøv giver en slags analyse af historiske grunde hertil og fremhæver religion som et almenmenneskeligt fænomen, som findes i alle kulturer til alle tider.