Sansning og sprog
Eksistens er noget, vi er fælles om.
Vi eksisterer allesammen, hvad enten vi sidder i et højhus i New York eller i en flygtningelejr i Syrien. Vi lever og ånder på samme måde, har sanser, følelser og sprog og hver af os har sine glæder og udfordringer. Vi har også nogle fælles udfordringer, som er ens, hvor i verden vi befinder os. Coronaen kan finde os, om man er leder af et land eller bor i en slum. Det samme gælder klimaforandringerne, men det bliver samtidig tydeligt, at rettigheder og muligheder for at kunne klare sig selv er meget skævt fordelt. Og det skaber store problemer især for den fattige del af verden, hvor flertallet er børn og unge.
Eksistens handler om vores ganske almindelige liv, og det ved vi alle sammen en del om, for vi lever jo selv. Derfor vil vi bruge ord fra hverdagen og i mindre grad psykologisk, filosofisk eller teologisk fagsprog, når vi snakker om det. Der bliver efter emnet henvist til bogen ’Stjernestøv’, der især er inspireret af K. E. Løgstrup, som var professor i etik og religionsfilosofi ved Århus universitet i sidste halvdel af 1900tallet. Løgstrup har livet igennem fokuseret på det helt almindelige og dagligdags sprog og på fænomener, som vi mennesker er fælles om, uanset hvor vi er født og hvornår. Han hefter sig altså ved det helt grundlæggende i det liv, vi alle sammen har. Og det er måske lige det, vi har brug for i vores nuværende situation.
–
Eksempel på noget grundlæggende
Er man heldig, kan man se nogle af forårets fugleunger, der næsten kun er ét stort næb, og de utrolige forældre flyver utrætteligt frem og tilbage med mad, som de putter i næbene. Som spæde har enhver af os menneskebørn det ret meget som fugleungerne her. Vi er totalt afhængige af, at alt bare fungerer. Og det gør det normalt. Vi er født med lunger, og der er luft i passende sammensætning til dem. Vi er afhængige af tilpasset føde. Den får vi hos vor mor.. Det er alt sammen timet og tilrettelagt.
–
Sanserne åbner verden for os
Vi er født med sanser, så vi kan se verden i farver og opleve den gennem lyd og duft og gennem smag og berøring. Når vi ‘mærker verden’ gennem sanserne, stemmer det vores sind og kalder følelser, fantasi, forventning og måske håb frem. Det kan vi opleve gennem hele livet. Efterhånden sker der det, at vores sansning og sprog bliver kædet sammen, så vi bedre kan dele oplevelser og erfaringer med hinanden. Men vi lægger ikke mærke til det samme. Hvad vi lægger mærke til er ikke mindst påvirket af de traditioner og opfattelser vi møder, der hvor vi færdes, og af det vi nu lige er optaget af.
–
Videnskab og teknik præger vores kultur
I videnskaben har man ved samarbejde gennem lang tid skabt et særligt sprog, der er allermest eksakt i matematikken. Formålet med det sprog er så nøjagtigt som muligt at kunne beskrive alt, hvad der kan måles og vejes og fastslå, at ’det forholder sig sådan og sådan ’. (Wittgensteins formulering). Ved systematiske iagttagelser har vi fået viden om nogle af de processer, der foregår omkring os og i os selv, og nogle af de regler, der ’gælder’ i naturen og som gør, at det alt sammen kan fungere og samarbejde. Denne viden er blevet udnyttet i teknik og økonomi og har dannet baggrund for en eksplosion i teknisk formåen, der har forandret vores hverdag ikke mindst de seneste 100 år og givet en enorm tiltro til, hvad videnskab kan og til det sprog, den bruger med data og statistik.
–
Hverdagssprog og liv
Vores stærkeste personlige oplevelser får vi dog nok gennem kontakt med andre mennesker. Den kontakt sker gennem sprog i meget bredere forstand. Vi er født med sprog. Straks efter vi er født, bruger vi stemme og kropssprog og fortæller højt og klart, at vi er i live. Og i lang tid er det på den måde, vi fortæller, om vi føler os trygge og veltilpasse eller ej og udtrykker vores ønsker og stemninger. Kropssprog, mimik og stemme er redskaber for kontakt med hinanden, som vi bevarer hele livet, også efter at vi får lært at bruge ord som symboler for det, vi sanser, føler og ønsker. Det er et helt utroligt skridt i vores udvikling, når vi finder ud af at bruge ord i stedet for at stampe i gulvet eller skrige op. Børn og voksne slapper af, når nogen forstår os og opfatter, hvad vi har på hjerte, fordi vi kan sige det. Sværest er det at udtrykke det, vi føler og ønsker, når det er noget, der ikke kan ses, men må opleves og mærkes, fx venskab og kærlighed, følelse af vrede eller måske had, oplevelse af en stemning eller en betydningsfuld oplevelse. For at kunne dele den slags oplevelser har vi brug for vores kropssprog. Og vi må bruge sammenligninger mellem det, som er svært at sige og noget, man kender godt. Eller man kan bruge billeder, måske musik eller specielle handlinger, hvor man viser, hvad man mener. Det er noget, der dagligt foregår, uden at vi normalt tænker over det. Hverdagssprog er vores tilgang til at dele personlige oplevelser af virkelighed med hinanden. Særlig grundlæggende emner deles i stor kunst, i filosofi og i religion.
–
Hvad tænker du?
Hvordan kommer du igennem til andre med det, du har på hjerte?
Hvilken rolle spiller medierne for samtalen privat og på dit arbejde?
Er der noget du savner at kunne tale med andre om?
Yderligere fordybelse
Det oplæg, du har lyttet til eller læst lægger op til både fordybelse og samtale. Det samme gør bogen Stjernestøv. Side 7- 16 i bogen Stjernestøv handler om noget, der gælder for alle mennesker uanset køn, alder, etnisk oprindelse, kultur eller historie.
Find evt. en makker eller to, som du kan dele tanker med. Lyt, læs og tal sammen. Aftal evt. at mødes regelmæssigt i en periode om emnet.