Eksistens
Du og jeg findes, vi lever, er til
uden at nogen har spurgt, om vi vil.
Livet kom dumpende til dig og til mig.
Og foran os lå så mulighedernes vej.
–
Alt det nødvendigste fik du givet,
Så du ku’ føle og mærke livet
Din føde fandt du på et dejligt sted,
og luften til lungerne, den fik du med.
–
Det hele var noget, som du skulle ha’.
Universet har virket for dig til i da’.
Helt uden mennesker i milliarder af år
Nu er det dig, der din chance får.
–
Nogen børn er nærmest født på et slot
med megen luksus, bekvemt og flot.
Andre bor i den argeste slum,
en bombet verden, forkvaklet og grum.
–
De fleste hos os har gode kår,
som vi har vænnet os til år efter år
Længe har vi levet i et land med fred,
hvor ingen kaster bomber ned.
–
Ved vores skærm sidder vi og ser,
at krig og katastrofer sker,
at mange i verden er i nød
og ikke kan skaffe det daglige brød.
–
Vi taler ofte om menneskeværd,
men hytter vort eget hver især.
Luksus er blevet hverdag her
og vaner vi elsker, hver især.
–
Vi drømmer om en verden i fred,
at den skal blive et bedre sted.
Hvor der ikke hersker sult og nød,
men og alle har til det daglige brød.
–
Vor lykke er i hinandens hånd.
Det knytter os sammen i fælles bånd.
Du og jeg ejer ikke livet.
Vi ved det godt, det hele er givet.
–
Fadervor er en fælles bøn,
Som vi sender til Vor Far i løn,
at den gode vilje må råde,
med fred, retfærdighed og nåde.
Inger Kongsted, juni 2023
–
Lidt om bøn
Din første bøn er helt uden ord.
Du fægter med arme og ben
og bruger stemmen, straks du er født:
’Her er jeg, en værgeløs én’.
–
Du har ikke ord, men din bøn er klar
og du beder om et kærligt svar.
Du trænger til omsorg og varme,
og tryghed i kærlige arme’.
–
Tiden går, og du vokser,
får ord, og får fantasi,
smager på livet, og søger
det, du kan allerbedst li’.
–
Vandrer ad ukendte veje,
hvor der kan ske lidt af hvert,
fanges nok ind af systemet
og handler vel, som du har lært.
–
Har du en drøm i dit hjerte?
Hvad med din tidligste bøn
om nærhed og kærligt samvær
og glæde i tryghed så skøn?
–
Naturen giver liv til alle
både med sol og med regn,
men retfærd i verden er sparsom,
ser du på mangfoldige tegn.
–
Og grådighed fører til strid,
til had og til krig måske.
Når mistroen trives iblandt os
bliver håbet svært at se.
–
Men dybest i hjertet på alle,
der lever på denne jord,
er bønnen om varme og omsorg.
Det er, hvad jeg håber og tror.
–
Tiderne skifter og slægterne med.
Kloden den ser både krige og fred
Tror du, det er tilfældigheds magt,
der råder i verden, som nogen har sagt.
–
Eller aner du bagved en kraft, der vil,
at du og det hele skal være til?
Det er, hvad jeg håber og også tror,
er sandheden om den grønne jord.
–
Religioner handler om håb og om tro
Om at vort hjerte vil finde ro.
Hvordan det kan ske, må vi lytte os til,
hvis retfærd og fred er det, som vi vil.
Inger Kongsted, februar 2022
Indhold: Når det gælder bøn, er vi alle begyndere hver gang. Det er vigtigt at huske den første bøn.
–
Kan du løse Orions bælte?
Jeg løfter blikket imod himlen.
Orion er på sin plads.
Hans bælte er spændt, som den gang,
da jorden var ung – uden os.
–
Her står han så tavs og fortæller
om orden i vort univers,
med regler og love, der virker
både på kryds og på tværs.
–
I ærefrygt må jeg gyse,
for kraften bag det, som jeg ser.
Hvad er da et menneske? spør’ jeg.
En gnist. Det er ikke mer’.
–
Men gnisten selv er et under
en helhed af krop og af sind,
der samvirke vil med hinanden
og kan lukke dig derind.
–
En gnist, som en tid kan lyse,
men både har krop og forstand,
har ord og har skrift, der kan gemme
hvad mennesker tænker og kan.
–
Og gennem årtusinder stille går,
trods grådighed, krig og trods urets kår,
en tro og en længsel, at fællesskab må
i alle hjerter en hovedplads få.
–
Hvordan kan vi stanse det vilde begær,
som hindrer det, der er allermest værd
og udelukkende tænker på
de fordele, som man selv kan få?
–
Jeg tænker: I hjertet på alle,
der lever i tidens strøm,
der finder du, hvis du leder,
en rest af den tidligste bøn
om nærhed og varme og fælles ånd,
holdt sammen med de kærligste bånd.
–
Og håbet om kærligheds helende akt
er gennem generationer bragt.
Begær, had og krige og kampen om magt
Hvordan gå imod det og danne en pagt,
så bønnen kan virke, på vores jord,
som er så rig og umådelig stor.
Inger Kongsted, februar 2022
Indhold: Ærefrygt for universets vælde og skønhed. Ydmyghed overfor at være en del af det. Kærlighedserklæring til livet og bøn om hjælp til at bevare det.
–
Vers om Det Hellige
Inspiration: især Jobs Bog.
Det Hellige er noget ukendt,
et stort uhåndterligt ord.
Jeg bliver forlegen og tier,
men siger nu her, hvad jeg tror.
–
Det hellige er den ordløse kraft
bag alt, hvad der findes og er.
Det viser sig for din undren, når
dit sind er åbent og ser.
–
Det Hellige er i det skjulte
i alt det, jeg ikke forstår,
er kraften, der binder alt sammen
og gør, at det hele består.
–
Mens tiderne skifter på jorden,
og mennesker kommer og går,
så virker Kraften bestandig
under de skiftende kår.
–
Det hellige gjorde vor klode parat
med jord, atmosfære og vand,
så livet kunne udvikles her,
forstå du det, om du så kan.
–
Jeg tænker på, det er mærk’ligt,
i et samfund, der hylder logik,
at selve Magten bag livet
så svag en opmærksomhed fik.
–
I ensomhed møder jeg Magten,
når lynet slår ned i mit liv
Men også i stille undren
over det mindste siv.
–
I stormen, der raser omkring mig,
jeg føler mig lille og svag
og beder om hjælp til at klare
mig frem mod den nye dag.
–
Den største opmuntring er barnet,
der tillidsfuldt gir mig sin hånd,
ser på mig med glade øjne
og knytter usynlige bånd.
–
Jeg tænker på Ham, som der sagde:
Du skal blive som barn og forstå:
Det Hellige er som en Far,
som du altid kan stole på.
–
En Far, som du kan elske,
og som altid vil elske dig.
At gøre hans vilje er lykken
både for dig og for mig.
–
Det Hellige er pludselig noget,
der gælder for alle der bor
i verden og søger mod håbet,
her på den grønne jord.
Inger Kongsted, februar 2022
Ord om det hellige: Se mere i ’Stjernestøv’ på side 125 og de følgende sider.
–
Gud
Inspiration: Markus Evangeliet 10,15
Findes en Gud i vor verden?
Statistikken spø’r dig, hvad du tror.
Dens job er at registrere
din færden på denne jord.
–
Men hvis du i ægte søgen
gerne vil finde din Gud,
må du tænke i helt andre baner.
Af statistikken må du bakke ud.
–
For Gud er jo ikke en genstand,
der findes blandt ting, som er til,
men selve den grundvold for livet,
der gør, at du kan være til.
–
Måske har du blik for, at verden
er fyldt med masser af tegn,
som viser dig under på under
i solskin såvel som i regn.
–
Når glæden fylder dit hjerte,
og livet dig omfavne vil,
har du måske lyst til at takke.
Hvem sender du så takken til?
–
Når livet omvendt er stormfyldt
med langt til den frelsende strand,
da råber du nok ud i mørket:
Gud frels mig. Det’r kun dig, der kan.
–
Der har altid været mennesker,
der har sagt, hvad de følte og så:
Det Hellige ukendte store,
funderer religionerne på.
–
Og buddet om at elske
den Gud, som er magten bag alt,
det fik vi fra ældgamle kilder,
igennem historier fortalt.
–
Den kristne Gud er personlig.
I billedsprog er han en Far,
usynlig er han for øjet,
men hjertet sin egen grund har.
–
En mor og en far er det faste,
som findes, hvad så der end sker.
Uden dem had’ du ikke fået livet
og så var der slet ikke mer’.
–
Det billede, som vi lærte
at bruge i bøn, når vi tror,
det kommer fra fjerne tider,
er ’Far’, men det kunne være ’Mor’.
–
For meningen er den samme:
det er, det mest faste vi har,
og kærligheden til barnet
er fælles for mor og for far.
–
Så derfor kan du med rette
sige ’Vor Mor’ til din Gud.
Det er kærligheden, der tæller.
Det er den, der skal folde sig ud.
Inger Kongsted
Inspiration: Bekendelse og eftertanke. Blandt andet 5. mos. kap 6 vers 4-9.
–
Himlen
Himlen, et ord i sproget,
tvetydigt er det som få,
giver os alle noget
forskelligt at tænke på:
–
Fjerne galakser med kloder,
en mælkevej med vores jord
og stjernehimlen om natten,
så smuk og forfærdende stor.
–
Det syn kan gøre én stille
man står med sin ærefrygt.
Alt dette hører du med i.
Jeg oplever det stort og trygt.
–
Og verdens forskellige myter
fortæller med hver deres ord
i billeder om vores verden,
der er så umådelig stor.
–
De gamle så Himmelens hvælving
som et værn imod kaos og død.
Gud ville beskytte sin verden
og frelse sin skabning fra nød.
–
Mod himlen kigger vi stadig
både efter sol og regn.
Vi forudser vejr, der skal komme,
og opstiller kurver og tegn.
–
I dag flyver vi med raketter
til nærmeste lysende star,
Så ’himlen’ er ikke det billed’,
som i gamle dage den var.
–
Vi taler om atmosfæren,
det bånd, som vor luft kommer fra
til lungerne, som gør det muligt
at leve hver eneste dag.
–
Så billedet ’Gud er i himlen’
har stadig en mening og si’r:
’Gud er dig så nær som luften,
der liv gennem lungerne gi’r’.
–
Naturen kan udløse kræfter
vulkaner og stormflod med mer.
Det er nok i katastrofen,
behovet for hjælp vi bedst ser.
–
Vor tro på Gud og på Himlen
vil vise en vej, vi kan gå.
At hjælpe, hvor nøden den rammer,
det er den besked, vi kan få.
–
I glimt fornemmer du måske
en ’Himmel’ bag det, som du ser?
Det giver en glæde i livet,
som gerne vil deles med fler’.
Inger Kongsted, februar 2022
Bekendelse. Se også ’Stjernestøv’ side 127 og følgende sider.
–
Morgenbøn
Hvordan kan jeg lære at bede
ej kun for min egen sag,
men også nå ud til de andre.
Vi deler jo dagen i dag.
–
Dem som jeg kender og elsker.
Jeg håber oprigtigt de får,
en dag, der er god og kærlig,
en dag uden slemme sår.
–
Men Fadervor omfatter flere
end dem, der har min sympati.
Det drejer sig også om nogen, som
jeg faktisk slet ikke kan li’.
–
I den bøn, som Jesus har lært os,
hvor vi kalder Gud for ’Vor Far’,
da er det en forudsætning:
Vi må dele den verden, vi har.
–
Her gror vi så side om side,
vi elsker alle os selv,
men vil så gerne elskes
af andre alligevel.
–
I alle Fadervors bønner
da bliver du mindet om,
at du ikke er den eneste,
der gratis til jorden kom.
–
En bøn til vor fælles Far,
usynlig i Himlen han bor,
skal lære os at sige ’vi’
om os alle på denne jord.
–
Og derfor duer det ikke,
jeg siger: ´mig her’ og ’mig der’.
I fællesskabet er lykken.
Det oplever vi, når det sker.
Inger Kongsted, februar 2020
Refleksion over bøn, specielt Fadervor. Inspiration: Mattæus Evangeliet kap. 6,5 og følgende.
–
Komme dit rige og ske din vilje
som i Himlen således også på jorden.
Det vildeste håb her i verden,
som nogen kan tænke på,
er, at fred og retfærdighed vokser
og overmagten skal få.
–
En verden, hvor alle vil møde respekt.
Hver er noget særligt, noget fint og perfekt.
Du tror godt om andre og glædes derved.
Natur så mangfoldig og rig følger med.
–
Og ingen ta’r magten af bare begær,
Ingen diktator er på vej med sin hær.
Sådan tænker vi ’Himlen’, og det er ’såre godt’.
Gud er med i det hele, i stort som i småt.
–
Men her på vor klode er mange i nød,
og kæmper hårdt for det daglige brød.
Nogen har for meget og andre for lidt
og begge dele, det er noget skidt.
–
Vores klima forandres, det ser vi klart,
det sker alle vegne med voldsom fart.
Miljøet bli´r skadet og nogen arter dør.
Og sygdomme truer, så lykken er skør.
–
Vi tænker på ’Himlen’ og be’r en bøn
om råd og om hjælp fra vores Far i løn,
så tanken om ’Himlen´ får plads hvor vi bor.
For det er nødvendigt, det er hvad jeg tror.
–
Det er Jesus selv, der har lært os at be’
for os selv og de andre, at vi måtte se,
vores Gud som en Far, hvis vilje er god.
Den tro vil gi’ det nødvendige mod.
–
Og den fortælling, som Jesus han gav,
den lever og virker trods død og trods grav.
Han opstår, hans ånd gi’r os livet igen.
Han kommer i bønnen, og er vores ven.
–
Vi be’r, at retfærdighed, glæde og fred
skal fylde i verden, det dejlige sted.
Og at der er håb for alle, som der bor
og lige nu skal forvalte vores jord.
Inger Kongsted
Bekendelse, bøn og håb. Se også ’Stjernestøv’ side 129 og følgende.
–
’Giv os i dag vort daglige brød’
Fuglen i reden den fodrer de små
med hvad den kan finde, som er til at få,
bekymrer sig ikke om næste dags mad,
samler ej lager, men arbejder glad.
–
I frostkolde vintre heroppe mod nord,
er nytten af lagre indlysende stor.
Vi kan ikke nøjes med fuglens model,
for så vil vi sulte og fryse ihjel.
–
Men hvorfor skal vi dog bede om brød,
når ingen, vi kender og ser, lider nød?
Kalorier og madspild, det kæmper vi med.
Vi lever i overflod på vores sted.
–
I Fadervor si’r vi ’os’ og si’r ’vi’,
og så må du bruge din egen fantasi.
For rundt om i verden, nogen råber i nød:
Oh, giv os i dag blot det daglige brød.
–
Vi ber’ om at deles, om god politik
som vil gøre det muligt på sult at få skik.
Og sørge for ordninger som kunne gi’
en tryggere fremtid for fattig som rig.
–
Og brød er ej kun, det vi putter i mund.
Det er også glæde, og at være sund.
Og kærlige tanker, dem trænger vi til
hvis ret, fred og glæde det er, hvad vi vil.
–
Så bønnen om brød er nødvendig for os.
Hvis målet skal nås, ja så må vi slås.
Kanoner og krudt, det virker ej her,
en bøn om at dele, er meget mere værd.
Inger Kongsted, februar 2020
Bøn om vilje til at ønske at dele med andre. Inspiration: Fadervor
–
Forlad os vor skyld som vi også forlader vore skyldnere
Hvad skylder jeg egentlig? Hvem skylder jeg til?
De spørgsmål naturligt melde sig vil.
Især hvis du mener hver regning betalt,
med skat har du bidraget – også socialt.
–
Og hvis så de andre de hver ordner sit,
du tænker, skal jeg også nok klare mit.
Resten må samfundet tage sig af,
Jeg har så meget, der fylder min dag.
–
Den tid, hvor Fadervor kommer fra
den var noget andet end dagen i da’.
Man leved’ som folk og familie og stamme
på godt og på ondt. Det kan styrke og lamme.
–
Man tænkte i ’vi’ og mindre i ’jeg’.
Leved’ som stamme og gik samme vej.
Man havde en lov med fælles bud,
var sikre på, at den kom fra Gud.
–
De bud gav alle den samme ret.
fra konge til stodder, så fattig blev mæt.
Og man skulle elske og ære sin Gud,
som havde givet de Hellige bud.
–
På trods af lovens den gode ramme
blev livet stadig væk lidt af det samme.
Man dyrkede detaljer, men glemte det bedste,
at loven var til for at tjene ens næste.
–
Og derfor fik man en verden så stram
De svageste bar på skyld og på skam.
En ny tid begyndte, da Jesus sa’ nej.
I er slået ind på en helt forkert vej.
–
Du fik livet gratis, fordi Gud det vil –
Gud elsker hver skabning, som er blevet til.
Det, som du nu skal, er at elske igen,
tilgive din skyldner, se ham som en ven.
–
Med Fadervor kan vi øve os på
at være mer´ fælles om vejen at gå,
og ikke at kaste med farlige sten,
med mindre vor egen sti er strålende ren.
Inger Kongsted, februar 2020
Inspiration Mattæus Evangeliet, kapitel 6, vers 5 og følgende.
–
Led os ikke i fristelse
Fristelse er en almindelig sag,
som møder os alle hver eneste dag.
Det kan måske friste at få noget rart,
uden besvær og i en vældig fart,
–
og at nyde de andres beundrende blik
når æren måske med lidt held du fik.
Hvis du for tit sir’: ’mig her’ og ’mig der’
bliver legen med andre temmelig svær.
–
I leg har man brug for at sige ’vi’,
og så kan man ta’, men kan også gi’.
Du lærer, at regler er gode at ha’.
Hensyn til hinanden, det må man ta’.
–
Men det er det modsatte fristelsen vil:
’Se blot på din fordel, det’r hvad der skal til.’
Måske får du ære og det giver magt
og du får gaver i hænderne lagt.
–
Du bli’r som beruset, og du vil ha’ mer’
og du vil bestemme helst alt, hvad der sker.
En lille diktator, som kan blive stor,
som elsker sig selv som den bedste på jord.
–
Der er noget her, som helt er glemt
Det er alvorligt, og det er slemt:
Der er mange, der har det ligesom dig,
ser du, når du møder dem på din vej.
–
Du er én blandt mange, der kom her til jord,
som gratis fik livet og lov at bli’ stor,
fordi der var nogen, der hjalp dig frem
og gav dig på jorden et sted som dit hjem.
–
Så når du bli’r fristet igen og igen
så sig til dig selv: Min kæreste ven!
Hvis vi ondskab skal komme til livs,
må jeg og de andre sammen trives.
–
For verden er både deres og din.
Jeg narrer mig selv, hvis jeg tror, det er min.
Fristelsen er altid så snublende nær,
og spiller på det, du har særlig kær.
–
Derfor er der grund til at bede en bøn
og sende den til vor Far i løn,
at jeg må se, hvad der tjener det gode
og så rive fristelsen op med rode.
Inger Kongsted, februar 2022
Iagttagelser af mig selv og andre, Bøn.
–
Fri os fra det onde
Det onde gør ondt både i krop og i sind
så det bliver svært at få modet derind.
Det gør rigtig ondt at gå ensom omkring,
når tankerne kredser og går i en ring.
–
Den, der bliver moppet, kommer slet ikke med.
Der bliver så trist og så tomt på det sted.
Og selv om du hverken ser sult eller nød,
vil du høre om kampe på liv og på død.
–
Og hvis du så tænker: Glem det nu blot,
så trives det onde hos dig rigtig godt.
Måske får du selv katastrofer at se.
Hvor finder du mening, hvis det skulle ske?
–
Du gyser, hvad kan du? Er håbet forbi?
Hvor finder du hjælpen, som kan dig befri?
Fortælle dig selv, at det hele er godt
det hjælper slet ikke, men det lyder flot.
–
En bøn fra dit hjerte fra det, som du tror,
det er den vigtigste magt her på jord.
Det er dig, der ved, hvad du længes efter,
og på hvad du vil bruge dine kræfter.
–
En bøn til en Far, der er fælles for alle
en bøn om, at venner vi andre må kalde.
Den vil, at vi sammen mod ondskab kan gå,
et nyt syn på verden og andre kan få.
–
En ældgammel kilde indhugget i sten,
den sir’ Gud vil elskes af hver og af én.
Gud gav os vores liv af kærlighed,
at det skulle bruges til glæde og fred.
–
Vi hører om Jesus i ondskabens magt.
Han trues og pines og vises foragt.
Han blev ikke ond af det onde han led
Hans bødler gav han en ny besked.
–
Jesus vandt over ondskabens magt,
svared’ på terror vold og foragt,
bad: Lad dem finde en anden vej
Hvad de gør, det ved de ej.
–
Han opstår i troen og lever hos os.
for at vi skal byde det onde trods.
Vi skal stole på Gud, som vores Far,
der kærlighed til børnene har.
Inger Kongsted, februar 2022
Bøn om hjælp mod ondskabens magt.
–
Hvem ejer verden
Hvem ejer havet, dets udstrækning og vælde i stille vejr og i storm,
havstrømmene og det blide, rytmiske bølgeskvulp?
horisonten og himlens skyer?
–
Hvem ejer bjergenes tinder, slugter og dybe dale,
vulkanernes kraft og vildhed, floder og kilder,
pladerne, der bærer kontinenterne?
–
Hvem ejer solopgangens og solnedgangens smukke himmel,
månen og universets milliarder af stjerner,
farverne, som lyset skaber hver dag?
–
Hvem ejer det levende liv, sol og regn,
blomsternes ynde og duft, biotopens samvirke,
livets mylder af planter og dyr,
og vores sanser, der kan opfatte alt det?
–
Hvem ejer atmosfæren, luften til dine lunger,
kroppens kredsløb, lemmernes forskellige funktioner,
sproget med viden fantasi
og mulighed for at overføre stemning, følelse og viden til hinanden?
–
Hvem ejer magten i vores følelser,
de selvkredsende og de åbne,
hadets dræbende virkning,
tillidens mulighed og kærlighedens selvforglemmelse?
–
Hvem ejer evigheden
og de dybe ting, som vi mærker og fornemmer?
Inger Kongsted, juli 2023
–
Hvilke ord kan vi bruge om det?
Fra gammel tid har mennesker talt om Det Hellige, det uudgrundelige bag ved, under, over og i vores liv.
Magten til at være til i alt hvad der er til (Løgstrups formulering), retning i det levende mod diversitet, samvirken i biotopen.
Men især er tillid og kærlighed og deres negationer og fællesskabets mulighed en gåde for os.
Jo mere vi kortlægger verden, des større og dybere viser den sig at være, for iagttageren hører jo selv med i det, der beskrives.
I dag er ordet hellig blevet lidt af et tabu, og det bruges i det modsatte af sin oprindelige mening.
–
Hvad tænker du om, at det hele findes?
Fadervor er den tidligste kristne bøn. Den går tilbage til de ældste kilder til Jesushistorien og ifølge den til Jesus selv.
Den handler om, at vi er fælles om verden, som vi låner en tid.
Vi har brugt naturen, som vores ressource og fået det mere bekvemt her hos os.
Gennem klimaudvikling, pandemi og krig er vi nu måske ved at lære,
at vi mennesker er i samme båd på tværs af alt det, der skiller.
Det er nødvendigt at samarbejde, hvis vi fortsat skal kunne leve i verden.
Nogle vil kalde det ’Guds stemme’, som nogle myter gør det.